Fodring og ernæring

Der findes utallige succesfulde måder at fodre på ...
Af Dr. Rob Marshall, Australien:.
 
Valget afhænger af den mængde af tid og ressourcer som den enkelte opdrætter har til rådighed. Der er dog ingen tvivl om, at den samvittighedsfulde og præcise "fodrer" vil opleve flest succeser. Et regelmæssigt fodertidspunkt er af største vigtighed. En rutine, der efterligner den vilde fugls foder aktiviteter er særlig befordrende for undulaternes helbred og velbefindende. 

Fuglene I fangenskab lever stadig med udpræget flokmentalitet som deres vilde slægtninge. Det indebærer blandt andet, at de synes at trives med spiserutiner, der involverer hele flokken. Hvis man fodrer i store skåle og varierer mulighederne for også at indtage spændende foderemner vil det skab liv og aktivitet i hele flokken. Det skyldes ikke nødvendigvis sult, men hænger i lige så høj grad sammen med fast forankret instinktivt socialt behov. På denne måde skabes psykisk robuste individer - og denne styrke ved vi nu hænger uløseligt sammen med det fysiske velbefindende. 

Spiret eller opblødt frø er potentielle risikofaktorer og det bør overvejes om de ikke kan erstattes af
andre foderemner. F.eks. kunne brødskiver overhældt med næringsrige tilsætningsstoffer sagtens erstatte det spirede frø. Renlighed og hygiejne er afgørende for et succesfuldt fodringssystem.  

Rent foder.
I naturen vælger undulaten nyligt kastet frø og frøet fra græssets top først. Det hænger sammen med, at det er her det højeste næringsindhold findes. Frisk og rent frø er også afgørende for en god ynglesæson og helbredet i volieren. Det kan ikke siges tit nok. 

• Friskt og rent foder er alfa og omega for en succesrig ynglesæson.
• Beskyttelse mod forurening under opbevaringen er næste skridt.
• Ødelagt frø er den mest almindelige årsag til en dårlig ynglesæson og tilbagevendende sygdom i volieren.
• Det er umuligt at helbrede sygdomme og forbedre dårlige yngleresultater når dårligt frø er den bagvedliggende årsag.

Valget af godt frø
Dårligt frø er frø, som er gammelt, snavset, dårligt opbevaret, ikke vil spire eller frø med en høj fugtighedsprocent. Der er fire måder hvorpå man kan sikre sig, at frøet ikke indeholder skadelige bakterier, svampesporer eller sprøjtemidler. 

1.       Lugteprøven. Det bedste frø lugter sødt og friskt.

2.       Bidetesten. Det bedste frø har et lavt fugtindhold. Dette testes bedst med en særlig fugtighedsmåler på høsttidspunktet og I opbevaringsbeholderen. De mugfremkaldende stoffer trives allerbedst i frø med et fugtighedsindhold på over 14 %. Det optimale fugtindhold er mellem 10 og 12 % afhængig af hvilket frø, der er tale om. Man kan alternativt teste sit frø med "bidetesten". Tørt frø er svært at bide over og knækkes snarere end mases. Bidetesten virker bedst på større frø såsom hvede, havre og solsikke.

3.       Spireprøven. Ved spiretesten undersøges selvfølgelig frøets evne til at spire, men samtidig også risikoen for udvikling af mugsvampe. Spir de forskellige frøtyper hver for sig på et stykke vat. Undersøg frøene for mug og dårlig lugt efter 72 timer.

4.       Prøvefodring. Alt nyt frø bør afprøves på en mindre del af ens fugle. Den opmærksomme opdrætter vil kunne bemærke eventuelle ændringer i helbredet hos testgruppen.

Rent vand
Undulaten trives under ekstremt tørre forhold i den Australske "outback" Af samme grund er den meget påvirkelig af vandrelaterede dårligdommer. 

o        Rent vand er essentielt for godt helbred.
o        Uden rent vand er kampen mod sygdomme tabt på forhånd.
o        Drikketruget er den perfekte sygdomsspreder. Opsamlingen af bakterier og andet usundt er enorm.
o        Forældrefugle med unger i reden drikker umådeholdent. Det siger næsten sig selv, at urent vand på denne måde udsætter de små unger for enorm fare.

Energi
Den moderne udstillingsundulat er seks uger om at blive selvstændig mod fire uger for den vildtlevende. Dette skyldes at den moderne fugl er under stor belastning med ekstra vækst og dannelsen af fjer og det er naturligvis årsagen til mange helbredsproblemer under ynglesæsonen. For at opdrætte de bedst mulige fugle med de færrest tænkelige problemer er det derfor op til opdrætteren at sikre en kost, der er tilstrækkelig rig på energi og protein. Efterfølgende er nogle opskrifter herpå, som kan følges med succes.

En undulat, der yngler, har brug for ni gange så meget energi som normalt udenfor ynglesæsonen, mens unge og syge fugle behøver op til tre gange energiindtaget for en normal rask voksen fugl, der ikke yngler. Frem for alt er der behov for en konstant tilførsel af energi for at opnå gode yngleresultater og godt helbred i volieren. Brugen af dedikerede produkter, der tager sigte på at tilføre energi, er langt at foretrække (her nævnes ingen specifikke produktnavne). De er sammensat på en måde der sikrer optimalt indtag af energi, i balance med proteinindtaget. 

Den populære måde er at fodre med opblødt eller spiret frø, hvilket også sikrer en omgående tilførsel af energi, men som også indeholder potentielt store farer. For at sikre sig mod uønskede "sidegevinster" er det meget vigtigt at bruge rensemidler under opblødningen af frøet. Der findes på markedet forskellige produkter, der har netop denne funktion. Lykkes det at få fat i disse produkter, er spiring eller opblødning en overordentlig god måde at tilføre fuglene energi, protein og sporstoffer.  

Protein
Når man taler om den korrekte proteinbalance menes der den rigtige balance mellem de aminosyrer, der findes i frøblandingen. For at opnå den bedste vækstrate og de bedste yngleresultater, er det nødvendigt at give adgang til alle essentielle aminosyrer og i de korrekte mængder i forhold til hinanden. Lysin er den vanskeligste aminosyre at give i balanceret mængde og fodrer man en velsammensat proteinberiget frøblanding vil det gavne hele flokken.

Ynglende vilde undulater går til angreb på barken af eukalyptustræer i deres søgen efter lysin og afbalancerer deres proteinindtag ved at vælge mange forskellige frø- og urtetyper, hvis de er til rådighed. For volierefuglene er det nødvendigt, at de æder mindst seks forskellige frøtyper for at få balance i proteinindtaget. Tilsætningsmidler, der er rige på protein (Hormova etc.) er nødvendige for den moderne udstillingsundulat.